Dit udbytte på messen

Padborg Transportmesse tilbyder værdi for både virksomheder, uddannelsesinstitutioner og job- og uddannelsessøgende.

Business-2-business

Når din virksomhed bestiller en stand på Padborg Transportmesse 2019, får I en unik platform til at pleje jeres kundenetværk og møde nye kunder og samarbejdspartnere. Ja, måske endda lande et salg eller et køb.

Har I materiel og produkter, der kræver plads, er det intet problem. Vi har masser af plads på messeområdet på Thorsvej 19.

Rekruttering og employer branding

På Padborg Transportmesse 2019 er der god sandsynlighed for at møde dine kommende medarbejdere eller elever. Messen er velbesøgt af både uddannelsessøgende fra folkeskoler og ungdomsuddannelser og af jobsøgende. Alle med interesse for transport- og logistikbranchen.

Padborg Transportmesse er derfor et oplagt sted at vise, at din virksomhed er et sjovt og spændende sted at arbejde og gøre karriere.

Uddannelsesinstitutioner

Hvis vi skal have flere unge til at vælge en uddannelse og en karrierevej i transport- og logistikbranchen, så skal de opleve mulighederne med deres egne øjne. Det kommer de unge i dén grad til på Padborg Transportmesse.

For her møder de unge både spændende virksomheder, jobfunktioner og uddannelsesmuligheder på én gang. Som uddannelsesinstitution med aftagere i transport- og logistikbranchen er der altså rigtig god synergi i at være til stede på messen. Her får I også lejlighed til at give uddannelsesvejlederne fra folkeskolerne gode input med hjem.

Er din fremtid i transport- og logistikbranchen?

Som messegæst der overvejer din karrierevej og dine fremtidige job- og uddannelsesmuligheder, er Padborg Transportmesse en oplagt messe at besøge. Her kan du blive inspireret og afklaret.

Du kan få fingrene i materiellet og møde mange af de forskellige og spændende fagligheder, der arbejder i branchen, der aldrig sover. Og når du har snust til virksomhederne og karrieremulighederne, kan du gå direkte over til uddannelsesinstitutionerne og blive klogere på dine uddannelsesmuligheder.

Sponsorer

Padborg Transportcenter |Toldbodvej 2 | 6330 Padborg
tlf: +45 79 30 40 04 | info@padborgtransportmesse.dk