19. og 20. maj holder Padborg Transportcenter igen transportmesse. Her får du mulighed for at udstille dine lastbiler og specialkøretøjer, ligesom du får gode muligheder for at netværke med andre i branchen. I år har vi fokus på uddannelser inden for transporterhvervet, samt de helt unikke muligheder der er her i grænseområdet inden for vores branche. Så der er masser af gode grunde til at udstille på Padborg Transport Messe.

Uanset om du gerne vil have beundrende blikke på dine flotte lastbiler, udbyder en uddannelse inden for transportområdet eller har særlige interesser i transportbranchen i grænseområdet, bør du overveje at få dig den stand på årets Padborg Transportmesse.

Messen starter fredag d. 19. maj omkring middagstid og varer til lørdag eftermiddag kl. 17. Den afholdes på Padborg Transportcenters arealer og der vil være mulighed for at købe mad og drikke, samt deltage i de forskellige events på pladsen.

Det giver dig masser af god tid til at netværke og hygge med kollegaer i branchen og få en god snak med de mange besøgende om det, der udgør omdrejningspunktet for din hverdag.

Vi har fokus på uddannelse

Netop i disse år oplever transporterhvervet et øget behov for nye kræfter. Internethandlen har gjort behovet for effektiv og rettidig transport endnu vigtigere end nogensinde og både transport- og de tilknyttede brancher som f.eks. logistik, hungrer efter nye friske kræfter.

På årets transportmesse vil vi gerne øge fokus på uddannelserne inden for transporterhvervet, fordi vi tror på, at mere oplysning om karrieremulighederne inden for transportfagene vil få flere – unge som lidt ældre – til at søge ind i vores spændende branche.

Derfor inviterer vi i år særligt alle uddannelsesudbydere i det sønderjyske og nordtyske område til at komme til Padborg og fortælle om jeres uddannelsestilbud. Det vil utvivlsomt give jer flere studerende til næste skoleår.

Grænseløs transport

Et andet fokusområde er de særlige muligheder og de særlige udfordringer, der er inden for vores erhverv her i grænseområdet. Det belyser vi med temaet ”Grænseløs transport”, der netop fokuserer på, at de fysiske grænser i dag ikke betyder nær det samme for varernes bevægelighed, som de gjorde en gang.

Det stiller nye krav og giver nye muligheder for erhvervet – og det er dem og et ønske om at internationalisere transportmessen, som vi gerne vil stille skarpt på med dette tema.

Kom til Padborg – det bliver inspirerende og hyggeligt

Har du lyst til at udstille på Padborg Transportmesse? Så kontakt messesekretariatet pr. mail eller telefon. Kontaktoplysningerne finder du nederst her på siden. Sekretariatet kan oplyse om prisen på de forskellige standstørrelser og fortælle dig mere om det rent praktiske omkring transportmessen.

Vi gælder os til at se jer og håber I får nogle gode dage på årets transportmesse.